Arkitekturblog.com – Arkitektur Blog med nyheder og debat fra Aarhus og resten af landet.
Image default

Projektmagerne der længe har haft tanker om at bygge et højhus ved Europaplads er atter på spil. Det er bygherrerne Finn Bach Petersen og Poul Kristiansen der står i spidsen for at ødelægge en af byens fineste bygninger.

Aarhus Stiftstidende melder i en artikel fra dagens avis, at bygningen med navnet “Jomsborg”, der ellers blev sikret i 2017 mod nedrivning af den daværende rådmand Rasmus Würtz, atter er nedrivningstruet.

Finn Bach Petersen og Poul Kristiansen ønsker at nedrive Jomsborg for at opføre et moderne højhus på ni etager. Jomsborg står efterhånden i en ganske forfalden stand. Det er såmænd ingen overraskelse, da det vil give et større incitament for at nedrive. Det giver samtidig mindre støj på linjen hvis et hus der ikke er blevet vedligeholdt bliver revet ned.

KOMMENTAR: Jomsborg er en flot og prægtig murstensbygning der passer ind i det maritime miljø ved havnen. Der er kræset om detaljerne som man kan finde et væld af ved at nærstudere bygningen. Desuden sidder der på toppen af bygningen et sadeltag med flere kviste som giver bygning en berettiget afslutning i modsætning til nutidens flade tag.

Det må simpelthen ikke ske. Vi har med en overordentlig bevaringsværdig bygning at gøre, der blot er blevet væsentlig misligholdt af sine ejere. Jeg er af den mening at vi har med et arkitektonisk mesterværk at gøre der giver mindelser om noget Hack Kampmann’sk, og derfor bør bevares for sin æstetiske vigtighed for området. Trods sin dårlige stand står bygningen nemlig æstetisk langt overlegen i forhold til de fleste nybyggerier. Det vil være en katastrofe af rang at nedrive Jomsborg. Indtil den 15. august er der høring omkring højden på projektet. Der appelleres herfra siden til at man giver sit syn til kende omkring det nye projekt.

Læs mere på Aarhus Stiftstidende (Plus artikel): Projektmagerne har sundet sig efter afslag: Nye planer for højhus overfor Dokk1

Læs også

Aarhus: Æggepakkeriet fotoupdate (01-10-2019)

Phillip Fangel

Aarhus: Infill på Østboulevarden 11a og 11b snart færdig

Phillip Fangel

Aarhus: Rosenkrantzgade 17 fotoupdate (04-01-2020)

Phillip Fangel

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg og vurdere brugen af de enkelte elementer. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. OK Læs mere

Cookie- og Privatlivspolitik