Jeg har tidligere postet fotos fra byggeriet af Bestseller-trappen, og nu hvor der er åbnet for adgang er jeg faktisk ovenud begejstret! Den er moderne! Meget moderne, men med så tilpas meget æstetisk skønhed over sig, at den faktisk passer sindssygt godt ind i gadebilledet. Jeg er helt vild med det mørke træ og de gyldne metalender på gelænderet! Det giver en elegance man sjældent ser på den slags projekter. Indtil videre kan jeg kun takke Holch Povlsen for hans velvilje til at give byen et kvalitetsløft med endnu et succesfuldt projekt, ligesom det var tilfældet med den fantastiske restaurering af Rømerhus!