Arkitekturblog.com – Arkitektur Blog med nyheder og debat fra Aarhus og resten af landet.
Image default
Aarhus Centrum Bykultur Byudvikling Nyheder Projekter

Aarhus: Etape 3 af Frederiks Plads er i gang.

Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (https://www.sdfekort.dk).

På grænsen til sydhavnsområdet ligger den nye Frederiks Plads. Området, der tidligere husede DSBs centralværksted, er nu delvist bebygget med etageejendomme i gule mursten. Området er oplagt til fortætning og nybyggeri, da det var begrænset hvor meget de værdi der var i de gamle værkstedsbygninger. Byrummet imellem de nyopførte bygninger er ret interessant i et bykulturperspektiv, og kommer der først erhverv ind i alle bygningerne i stueplan skal det nok skabe mere liv på pladsen end tilfældet har været hidtil. Det bliver også interessant at se, hvordan og hvorledes det kommer til at fungere med kulbro-forbindelsen når den bliver etableret mellem Frederiks Plads og Sydhavnen. Desuden er det ret sejt, at pladsen i efteråret 2018 fik tilført et centralt placeret egetræ. Træet blev indviet under stort ståhej ved Kronprins Frederik. Med sådan en højtprofileret begivenhed har pladsen allerede fået skabt sig en særlig identitet.

Læs mere om den nyplantede konge-eg i Stiften (19.10.2018): Kronprinsen får konge-eg på sin helt egen plads.

De første bygninger på Frederiks Plads har været færdigbyggede i noget tid, mens de højere bygninger nærmest Aarhus City Tower stadig ikke har set dagens lys. Der sker dog noget på byggepladsen, som nedenstående fotos også viser. NCC er nu ved at opføre en større kontorbygning ud mod Spanien og ned mod hjørnet af Værkmestergade, og det er tydeligt at se pæleramningen og andet fundamentarbejde har sat sine spor på byggepladsen. Jeg kommer til at følge byggeriet tæt, og vil løbende opdatere med nye fotos af byggeriets gang.

Læs seneste naboorienteringsdokument [PDF] fra NCC her: Frederiksplads etape 3 sat i gang.

Læs mere om Frederiks Plads på: frederiksplads.dk.


Læs også

Aarhus: Beboerne er flyttet ind i SHiP, nu mangler blot detaljer på det omkringliggende område (juni 2021)

Phillip Fangel

Aarhus: Større lejlighedsprojekt ved Ringgade Centret på Jens Baggesens Vej i gang.

Phillip Fangel

Aarhus: Høringssvar vedr. nedrivning af villaområde ved Rødkløvervej i Aarhus N

Phillip Fangel

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg og vurdere brugen af de enkelte elementer. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. OK Læs mere

Cookie- og Privatlivspolitik