Arkitekturblog.com – Arkitektur Blog med nyheder og debat fra Aarhus og resten af landet.
Image default

Kalmargade 12 skulle have været eneste historiske bygning i nybyggeriet Nordbjerg

Den ensomme bevaringsværdige villa på Kalmargade 12 er ifølge Aarhus Stiftstidende brændt ned i nat. Desværre. Det kommer egentlig ikke som den store overraskelse. Den har stået som et lettilgængeligt og udsat mål, og det har åbenbart været alt for fristende at udøve hærværk. Så det er sikkert til stor glæde blandt de mange historieløse personer der ikke kunne se relevansen af at bevare én smuk ældre villa blandt det kommende nybyggeri.

Læs mere her: Politi mistænker brand for at være påsat: Bevaringsværdig murermestervilla opslugt af flammerne

Efter de resterende villaer blev revet ned har den bevaringsværdige villa været forsømt. Det er ikke mere end et par dage siden, at jeg noterede mig at den var blevet udsat for et større graffitihærværk. Desuden stod døre og vinduer åbne. Jeg tænkte, at det nok kun var et spørgsmål om tid før nogle valgte at totalødelægge stedet. Det er nok ikke til ulempe for grundejeren og bygherren på det kommende storprojekt at villaen nu nok må fjernes uden at blive genopbygget. Sørgeligt at der ikke blev gjort mere for at beskytte villaen. Det kan også undre, at det tager så lang tid at få byggeriet i gang på resten af den store byggegrund. Man kan tænkte sit. Det er ikke første gang at en bevaringsværdig bygning har fået lov at forfalde, og det bliver nok heller ikke sidste gang.

Villaen, der var opført i 1933, havde en bevaringsværdi på 4 i SAVE registret. Villaen skulle have stået som den eneste historiske bygning i det nye markante byggeri Nordbjerg. Det store areal er designet af Eriksen Arkitekter, og det bliver primært etageboliger i 2-6 etager der bliver resultatet af områdeomdannelsen.

Se visualiseringer, og læs mere om projektet hos Eriksen Arkitekter: Nordbjerg, Aarhus N

Jeg var forbi villaen tilbage i november for at tage nogle billeder af den ensomme majestæt. Se billederne fra 19. november nedenfor.

UPDATE: I Aarhus Stiftstidende meddeler Aarhus Kommune at bygningen skal genopføres. Læs mere her: Kommunen slår fast: Nedbrændt villa skal genopføres

Læs også

Aarhus: Åbyens manglende identitet er slående i de mange investorbyggerier (Fotoupdate – 31-01-2021)

Phillip Fangel

Aarhus: Systematics 15-etager høje tårn – igangværende byggeri [Galleri]

Phillip Fangel

Aarhus: Facaden sættes nu på Systematic’s højhus på Søren Frichs Vej [Fotoupdate – 19-01-2020]

Phillip Fangel

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg og vurdere brugen af de enkelte elementer. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. OK Læs mere

Cookie- og Privatlivspolitik