Arkitekturblog.com – Arkitektur Blog med nyheder og debat fra Aarhus og resten af landet.
Image default
Aarhus Centrum Bygninger Facader og udsmykning Nyheder Projekter

Aarhus: Vestpassagen stadig undervejs. Ejendom på hjørnet af Vester Allé og Møllestien er nu færdig

Luftfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Vestpassagen er et af de større projekter i det centrale Aarhus. Der har ikke været meget plads at arbejde på ved Vestergade og Vester Allé, og arbejdet har da også stået på i lang tid, men ikke desto mindre er vi så småt ved at nærme os slutfasen på projektet. Det gamle hovedbibliotek er ved samme lejlighed blevet omdannet byens største og mest moderne hostel.

Den nye 5-etager høje bygning på Vester Allé 16 er færdig. Lejlighederne er klar til udlejning, og Estate ejendomsmægler ser ud til at flytte ind i stueetagen snarest. I Vestergade er bygningen stadig undervejs, og lige nu kan man se at der arbejdes på at give bygningen en lys-gul og lys-grå murstensfacade. Jeg er stadig overbevist om, at det i Vestergade bliver en fornuftig opgradering fra det tidligere murstensbyggeri der lå på adressen. Det er lidt mere speget mht. Vester Allé-byggeriet. Den mørke facade er anderledes, og passer ikke som sådan ind i området – og det ser jeg egentlig som værende ganske positivt, selvom jeg normalt foretrækker stenfacader. Tagkonstruktionen er ikke helt så slem som frygtet, men det er stadig ikke helt godt. En spids afslutning havde været at foretrække. Det helt store issue ved bygningen er faktisk, at den lige nøjagtigt blev bygget på denne lokation. Den frie plet ved Mølleparken havde fortjent at blive benyttet til et publikumsorienteret sted. Placeringen ved det gamle hovedbibliotek, det gamle statsbibliotek (smykkeskrinet) og Aros m.m havde gjort det muligt at tilføje endnu en kulturel forlystelse eller andet som virkelig skilte sig ud. Der burde på så en central lokation ikke have været bygget boliger, men noget som alle aarhusianere og turister kunne have benyttet sig af – og gerne med noget eksklusiv arkitektur ud over det sædvanlige.

Det oprindelige skitseforslag til Vestpassagen (indeholdende et nyt Naturhistorisk Museum) af Kant arkitekter kan læses her: https://issuu.com/kantarkitekter/docs/vestpassagen_kantarkitekter


Læs også

Aarhus: Nye fotos af ‘Æbleøen’ ved Botanisk Have, Saltholmsgade og Hjortensgade pr. 25-04-2020

Phillip Fangel

Aarhus: Skovhusene i Risskov (stor fotoupdate – 14-03-2020)

Phillip Fangel

Aarhus: Æggepakkeriet fotoupdate (01-10-2019)

Phillip Fangel

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg og vurdere brugen af de enkelte elementer. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. OK Læs mere

Cookie- og Privatlivspolitik