Arkitekturblog.com – Arkitektur Blog med nyheder og debat fra Aarhus og resten af landet.
Image default
Aarhus Nord Byudvikling Facader og udsmykning Nyheder Projekter

Aarhus: Seks boligblokke opføres på Bytoften i Vejlby [Galleri]

Luftfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

I Vejlby opføres et større boligblokprojekt tegnet af AART Architects for investorselskabet Koncenton. Projektet indeholder seks 4-etagers boligblokke med 86 boliger på hjørnet af Tranekærvej og Vikærsvej. Området har tidligere huset en simpel IBM receptionsbygning og en større parkeringsplads.

Hjørnet af Vikærsvej og Tranekærvej før byggeriet af de nye boliger på Bytoften. Foto: Phillip Fangel, 06-08-2019.

Der bliver for tiden bygget meget i Vejlby-området, og man skal huske på at “byfortætning” i mange tilfælde også bør indeholde lys, luft og grønne områder, uden at det nødvendigvis skal gå hen og blive en Gellerup look-a-like. Det er særligt sart at bygge i Vejlby, som var en relativt homogen landsby indtil efterkrigstiden. De store ambitioner om at omdanne den lille by til noget større blev et fejlskud af de helt store. Flere steder i Vejlby er der opført forfærdeligt  70’er-byggeri. Den landsbyidyl der prægede området er helt væk, og derfor kunne man med rette have håbet at man fra bygherres side ville opføre en eller flere boligejendomme der ville bidrage til, at området ville føles lidt mere hyggeligt og rart at befinde sig i.

I dette projekt er der godt med luft mellem de tre dobbelt-boligblokke, men det er stadig for tidligt at vurdere hvordan det endelige projekt tager sig ud og passer ind i omgivelserne. Der er dog ingen tvivl om, at der var behov for at finde en solid løsning på lige netop denne lokation ved det gamle IBM. Boligblokkene opføres i røde mursten og med sadeltag (i tagpap). På visualiseringer ser det dog også ud til, at den forfærdelige “standardaltan” bliver sat på fronten ud mod Vikærsvej. Der er vitterligt behov for en mentalitetsændring hvad angår altaner. Det er meget efterspurgt, og altaner kan da også være skønne udeområder, men de skal tilpasses nye byggerier bedre. Æstetikken skal tænkes ind, også selvom det måske ikke er det mest prestigefyldte byggeri der opføres.

Inden længe følger en opdatering på byggeriet ved de gamle IBM hovedbygninger, som allerede nu er delvist revet ned.

Nedenfor følger tre gallerier med fotos taget henholdsvis 29. marts, 23. august og 20. november 2020.





Læs også

Aarhus: Overset perle på Nørre Allé

Phillip Fangel

Aarhus: Opførelse af boligkaréer i det nye “Brokvarteret”

Phillip Fangel

Aarhus: Små skridt for den omstridte Vestpassage ved Vestergade

Phillip Fangel

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg og vurdere brugen af de enkelte elementer. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. OK Læs mere

Cookie- og Privatlivspolitik