Arkitekturblog.com – Arkitektur Blog med nyheder og debat fra Aarhus og resten af landet.
Image default
Aarhus Centrum Arkitektur Bygninger Det gode byggeri Facader og udsmykning Nyheder Projekter

Aarhus: Det gyldne hus med den kurvede facade ved Vester Allé og Vesterbro Torv er nu næsten opført

Luftfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Her på tærsklen til det nye år er det oplagt med lidt billeder af et ganske festligt nybyggeri. Det markante hjørnebyggeri “Tækker House” ved Vester Allé og Vesterbro Torv mangler ikke meget for at være komplet, og det er tydeligt at bygningen kommer til at skille sig væsentligt ud fra sine omgivelser. Men er det skidt eller godt?

Jeg kan godt lide “looket”, og det er forhåbentligt startskuddet til et større fokus på Aarhus’ mest forsømte torv. Det gyldne udseende er så småt begyndt at falme mere over i de brune nuancer, men det er bestemt ikke en ulempe visuelt. Det er meget attraktivt med de kurvede former til bygningen, og det faktum at man har lagt større tankekraft og energi i at udforme altaner der følger kurverne er intet mindre end genialt. Forestil dig samme byggeri, men med de firkantede altaner påsat facaden. Det ville ikke være det samme, vel? Kæmpe cadeau til arkitekten bag for at synliggøre hvad der fremover bør være standard i arkitektens forarbejde, nemlig en bedre inkorporering af altaner i facaden. Desuden er det pragtfuldt, at se de plateau-baserede tagetager snævre sig ind. Det giver en illusion af at have et tag i flere niveauer. Et helt fladt og gennemgående tag på hele matriklen på eksempelvis 5./6. sal havde virket malplaceret – som ved stort set samtlige nybyggerier, så det er derfor en kæmpe gevinst med alle disse fremragende detaljer. Dette byggeri bliver en gevinst for byen, og det ses allerede ved dens blotte tilstedeværelse. Vesterbro Torv har med denne bygning i sig selv fået et ansigtsløft…

Der er blevet plads til 32 lejeboliger i det nye hus, og i stueetagen er der fortsat indgang til SuperBrugsen. Bygningen er opført af Tækker Group for Koncenton, og er tegnet af JDS Architects (Julien De Smedt). I et aarhusianske henseende er JDS nok mest kendt for sit signifikante bidrag til udformningen af det store projekt “Isbjerget” på Aarhus Ø. Læs mere om JDS på: http://jdsa.eu/

Desværre betød opførelsen af denne bygning, at den gamle historicistiske gule murstensejendom på Vester Allé 26 måtte nedrives. Det er et stort nederlag for byens historiske bygningsarv, at en så fin etageejendom måtte lade livet for at dette projekt kunne gennemføres.

Vester Allé før nybyggeriet. Den nu nedrevne gule murstensejendom på Vester Alle ses til højre for SuperBrugsens bedrøvelige bygning. Foto: Google Street View, 2017.

Der er allerede gang i boligudlejningen, og det er muligt at se flere billeder indefra byggeriet ved Go’Bolig her: Vester Allé 26, 8000 Aarhus C.

Se flere fakta om byggeprojektet på Byggematerialer.dk her: Vesterbro Torv – Guldhuset

Fotos fra Tækkers gyldne hus fra 30-12-2020 og 03-01-2021:

Læs også

Aarhus: Bassin 7 projekt påbegyndt [Galleri]

Phillip Fangel

Aarhus: Nyt neutralt infill uden store armbevægelser i Wilstersgade 10, Frederiksbjerg

Phillip Fangel

Aarhus: Boligbyggeri ved Mølleparken og det gamle hovedbibliotek

Phillip Fangel

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg og vurdere brugen af de enkelte elementer. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. OK Læs mere

Cookie- og Privatlivspolitik