Arkitekturblog.com – Arkitektur Blog med nyheder og debat fra Aarhus og resten af landet.
Image default
Luftfoto af Nørreportområdet
Luftfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Knudrisrækkerne

Knudrisrækkerne er navnet på det kommende storbyggeri ved Knudrisgade. Det er lidt over et år siden jeg sidst rapporterede om dette lidt særprægede byggeri. Der bliver nu arbejdet på at opføre Knudrisrækkerne, og det færdige projekt kommer til at bestå af flere typer af etageejendomme der hver især vil gøre sig bemærket med spændende arkitektur. Projektet er tegnet af KANT arkitekter, og vil bestå af følgende bygningsdele:

  • De Klassiske
  • Tetrisrækkerne
  • Himmelrækkerne

Under det samlede navn Knudrisrækkerne vil Boligkontoret Århus få en række gode nye almene boliger i det centrale Aarhus. Der bliver tænkt grønt, der bliver upcycled i byggeprocessen og store dele af det færdige byggeri vil være af træ. Der vil i alt være 89 nye almene boliger til rådighed når projektet er færdigbygget.

Det er et spændende boligprojekt, og allerede nu skyder de første dele af byggeriet tydeligt frem når man passerer Nørrebrogade. Det kan dog allerede ærgre, at man har fravalgt sadeltag ud mod Knudrisgade. Det havde været oplagt, og er en kæmpe fejlbeslutning – især når man ser på nærmiljøet. Desuden kan det ærgre lidt, at man udover hjørnet til sidegaden, så tæt ved Nørrebrogade ikke har valgt at have en åben og udadvendt stueetage til gaden (Det kunne være rettet mod erhverv el. andet).

Knudrisgade nr. 9

Hvad angår en udadvendt stueetage, så er det i øvrigt værd at bemærke, at det nu nedrevne byhus i nr. 9 tidligere havde butikslokale i stueetagen. Det ser dog ud til at være fravalgt i det nye byhusprojekt på grunden. Et udadvendt butikslokale ville have bidraget til mere liv i gaden.

Knudrisgade nr. 9 er trods den heftige byggeaktivitet ikke en del af Knudrisrækkerne. Det er Gandrup, Krabbe og Vang arkitekter der har stået for tegningerne til det kommende byhus. Det lader til at arkitekttegningerne har været gennemgået ad flere omgagne, og at man er nået frem til en markant anderledes version 2 af projektet. Det første projekt (som der linkes til nedenfor) var et pænt, nydeligt og klassisk byhus, mens version 2 er en noget anderledes moderne infill-fortolkning. Jeg er splittet imellem de to projekter, men jeg hælder nok mest til det traditionelle look i V1. Det bliver interessant at se gadeforløbet hen mod Nørrebrogade-hjørnet når det hele står færdigt til næste år.

  • Se 1. visualisering af Knudrisgade 9 hos Gandrup, Krabbe og Vang: Knudrisgade V1
  • Se 2. visualisering af Knudrisgade 9 hos Gandrup, Krabbe og Vang: Knudrisgade V2

Se seneste billeder af byggeriet nedenfor (03-01-2021).

Læs også

Aarhus: Nedrivning af det gamle folkeregister var startskuddet til det nye boligbyggeri “Knudrisrækkerne” på Knudrisgade

Phillip Fangel

Aarhus: Jyllands-Postens nye domicil snart færdigbygget [Fotoupdate – 04-01-2020]

Phillip Fangel

Aarhus: Skovhusene i Risskov (stor fotoupdate – 14-03-2020)

Phillip Fangel

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg og vurdere brugen af de enkelte elementer. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. OK Læs mere

Cookie- og Privatlivspolitik