Det er noget tid siden jeg sidst har opdateret med nyt fra Aarhus Ø. Der er sket meget og man kan ikke komme uden om, at Lighthouse er et enormt projekt for bydelen. I modsætning til de forrige gange jeg har besøgt byggepladsen virker størrelsen på projektet nu til langt at overgå de forestillinger jeg havde gjort mig om omfanget. I højden bliver Lighthouse 142 meter, og det er ca. dobbelt så højt som AARhus. Jeg glæder mig til at følge projektet i det kommende års tid, og indtil det “topper ud”.