Arkitekturblog.com – Arkitektur Blog med nyheder og debat fra Aarhus og resten af landet.
Image default
Aarhus Nord Arkitektur Bygninger Facader og udsmykning Nyheder Projekter

Aarhus: Det nye boligbyggeri Enghaven Risskov ved Lystrupvej og Grenåvej

Illustration: Aarhus Kommune, lokalplan 1083.

MT Højgaard er totalentreprenør for Konstruct/Heimstaden på det nye storbyggeri “Enghaven Risskov”, der ligger på et større område mellem Lystrupvej og Ellevang – ikke langt fra Torsøvej letbanestation. Området er en del af Risskov Engby der forventes at blive en stor ny bydel i Risskov som følge af vedtagelsen af lokalplan 1083.

Byggeriet er ganske fremskredent og det ses nu tydeligt fra bakken ved Grenåvej. Aart Architects har tegnet det store etagebyggeri der består af tre større bygningskroppe der i alt bidrager til hele 248 nye lejeboliger i den nye bydel.

Det er som altid alt for tidligt at fælde dom over byggeriet, men allerede nu er det ærgerligt at se at man igen har valgt flade tage til etageboliger. Dog ser enkelte bygninger langs letbanestrækningen ud til at have lettere skrånende tag på en del af tagkonstruktionen. Det er glædeligt, men det er ikke nok. Lokalplanen bør vejlede bedre ift. tagformer, og her er arbejdet fra Kommunens side sløjt når man ikke fraråder flade tage. Byggeriet ligner dermed i store træk det samme som alt andet nyt. Der er for lidt identitet og sjæl i disse type bygninger. Der er dog tydelige, men simple detaljer i murværket som teglfremspring, og farven på murstenen i det østligste byggeri trækker i den rigtige retning! De små glæder…

Det forventes at den første af de nye bygninger er klar til indflytning i slutningen af 2021 og resten i foråret 2022.

Enghaven, Risskov (28-06-2021):

 

Læs også

Aarhus: Ny karrébebyggelse på Ceres Allé 11 på vej

Phillip Fangel

Aarhus: Arbejdet på Nicolinehus på Aarhus Ø er påbegyndt [Galleri]

Phillip Fangel

Aarhus: Bispetorvs arkitektegnede toiletter

Phillip Fangel

Skriv en kommentar

Vi bruger cookies for at forbedre dit besøg og vurdere brugen af de enkelte elementer. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. OK Læs mere

Cookie- og Privatlivspolitik